Vestas aktie

Vestas aktie

Vestas er et dansk selskab der producerer og leverer vindmøller, stiftet i 1945 og med nuværende hovedsæde i Århus. Selskabet anses for at være den førende vindmøllefabrikant i verden, og samtidig den største målt på antallet af opstillede enheder.

Originalt var Vestas et selskab der mestendels producerede hvidevarer, men den store oliekrise i 1970’erne fik Vestas til at tænke i nye retninger, og mod alternative energiformer. Resultat blev som allerede nævnt, at Vestas for fremtiden begyndte at satse hårdt på vindmøller.

Se lignende aktier:

Historisk Vestas aktiekurs

Op gennem nullerne var det lidt op og ned for Vestas aktien, der dog havde nogle gode år op indtil finanskrisen i 2008 og 2009. Her blev Vestas som så mange andre selskaber verden hårdt ramt, hvilket var med til at sende aktiekursen i bund.

De følgende år var også hårde for aktiekursen, der først begynde at vende sig til noget positivt omkring 2013. I de følgende år, og samtidig med at efterspørgslen på grøn og vedvarende energi blev større, vækstede Vestas aktien meget.

Prisen på en Vestas aktie i 2006 var helt nede under 10 kr., mens prisen på en Vestas aktie i løbet af 2017 var oppe på over 125 kr. Det må siges at være en rigtig god udviklingen på aktiekursen, og en rigtig god investering for dem der var tidligt ude.

Endnu bedre blev det dog i løbet af 2020, hvor prisen på en Vestas aktie i foråret 2020 gik fra omkring 110 kr. op til 312 kr. da den toppede i januar 2021. Beklageligvis for investorerne havde Vestas aktien dog et forfærdeligt 2021, hvor aktiekursen tæt på blev halveret.

Den trend fulgte dog meget godt den generelle trend på grønne aktier, der for de flestes vedkommende så kursfald i løbet af 2021. Det hænger sammen med den store popularitet de grønne aktier fik på kort tid, og hvor markedet nu regulerer sig en smule.

Vestas aktie – er det en god investering

På trods af et forfærdeligt 2021 har vi god tro på Vestas aktier. Trenden har da indtil videre også været opadgående i 2022, og med tanke på at den grønne omstilling er kommet for at blive, så er der god grund til at have store forhåbninger til de aktier, der befinder sig inden for den grønne omstilling.

Vestas har dertil modtaget en masse ordrer på deres vindmøller, og flere regeringer rundt om i Europa og resten af verden, herunder ikke mindst vores egen, har offentligt givet udtryk for, at der skal opføres mange nye og store vindmølleparker.

Som det førende selskab på området i hele verden lover det godt for Vestas, og derfor bør du holde rigtig godt øje med aktien i løbet af 2022. Den kan nemlig hurtigt vise sig at stige, og så gælder det om at hoppe med på vognen i tide.